Valnødderne mødes tirsdag og torsdag formiddag hele året for at spille golf. Alle, der har tid og lyst til at spille, er velkomne.
Det koster 50 kr. om året at være medlem. Desuden betaler vi 10 kr. pr. gang, vi spiller. Deltager man som gæst, betaler man selvfølgelig ikke.
I sommersæsonen holder vi “smørrebrødsdag/månedsmatch” én gang om måneden – i vintersæsonen hver anden måned. Her spiser vi 3 stykker smørrebrød eller en ret fra cafeen, hygger os og har præmieuddeling for de forskellige konkurrencer, vi har i forbindelse med golfspillet. Deltagerbetaling til turneringen er som regel 50 kr. som dækker en del af udgiften til spisning. De daglige betalinger af 10 kr. dækker resten og udgiften til præmier.
Valnødderne har fortrinsret til tiderne 9.00 -10.10 i vinterhalvåret og 8.30 – 9.40 i sommerhalvåret. Ledige tider bliver frigivet dagen før. Har du lyst til at være med en dag, booker du bare i en ledig tid i tidsrummet kl. 8.30- 9.40 (9.00 – 10.10), og møder op senest kl. 8.20 (8.50), hvor vi trækker lod om, hvem vi skal gå sammen med. Har det ikke været muligt at booke tid, kan du også bare møde op kl. 8.20 (8.50) med et scorekort.
Har du spørgsmål m.m. kan du henvende dig til:
Bent Damgaard
Mobil: 28602418
Mail: valnoedderne@valloe-golf.dk