Alle pæle, dæksler, bænke og skilte på banen er ikke-flytbare forhindringer og giver lempelse efter Regel 16.1
Alle veje og stier på banen, selv hvis de ikke er kunstigt overfladebelagte, behandles som ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf tillades efter regel 16.1.
Træer med støttepæle er ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf skal ske efter Regel 16.1
En bold, der kommer til at ligge stille på eller på den anden side af den offentlige vej ved hul 15, er out of bounds, selvom den kommer til at ligge stille på en anden del af banen.
Hvis det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold ramte en el-ledning, skal spilleren slå slaget om ved at spille den oprindelige bold eller en anden bold fra stedet, hvorfra det forrige slag blev slået. Se Regel 14.6
- Hvis spilleren slår slaget om, men spiller fra det forkerte sted, får spilleren den generelle straf efter Regel 14.7.
- Hvis spilleren ikke slår slaget om, får spilleren den generelle straf, og slaget tæller, men spilleren har ikke spillet fra det forkerte sted.
Straf for overtrædelse af en lokalregel:
Hulspil: tab af hul. Slagspil: 2 strafslag.
Banemarkeringer:
Hvide markeringer: Out of bounds
Røde markeringer: Strafområde
Blå markeringer: Areal under reparation
Grøn top: Område med spilleforbud
Information:
Afstandsmarkeringer på banen er til forkant af greenen
Blå dæksler: 50m
Røde dæksler: 100m
Gule dæksler samt pæl med tre streger: 150m
Hvide dæksler: 200m
Der henstilles til at selvkørende vogne kun må køre, når spilleren selv går og max 5 meter væk fra spilleren.