Sæsonstart 2011
Grønne fordele til hverdags- og fuldtidsmedlemmer
Vi er glade for at kunne tilbyde vores hverdags- og fuldtidsmedlemmer nogle ekstra fordele. Derfor bliver der nu inkluderet et greenfee fordelskort i alle hverdags og fuldtidsmedlemskaber. Fordelskortet giver rabat/tilbud på mere end 60 baner i Danmark og Sverige, samt på en række golfpakker/hotelophold mv.
Fordelskortet er altså helt "gratis" for dig der enten er hverdags eller fuldtidsmedlem i Vallø Golfklub - lige så længe dit medlemskab er aktivt.
For at modtage kortet kræver det, at du bekræfter at vi må give dit navn, adresse og e-mail til vores samarbejdspartner fra Greenvalue (www.greenvalue.dk).
Du kan bekræfte tilmelding ved at sende en email til pro@valloe-golf.dk eller du kan komme forbi shoppen og skrive dig på en liste.
Kortet skal fremvises på banerne for at opnå rabatterne/tilbuddende.
Golf Ved Køge starter nu
Husk det er d. 1. april du kan begynde at spille på vores nabobaner Skovbo, Harekær og Køge. Alt du skal gøre er at komme forbi shoppen og købe en spilleret for kr. 1.000. Alternativt kan du overføre beløbet til vores konto 2233 – 5496 572 175 i Nordea. Ordningen gælder kun for fuldtidsmedlemmer.
Husk at følge vejledningen for ordningen...
Golfbox - 21 dage før - 4 bolde i weekend
21 dage før
Som optakt til en travl sæson med mange besøgende
via Golf ved Køge ordningen, så har ændret nogle indstillinger i
Golfbox, så det nu er muligt for medlemmer af Vallø Golfklub at
reservere teetider 3 uger i forvejen. (Tidligere 14 dage) Gæster har
mulighed for at reservere 14 dage i forvejen.
4 bolde på weekendformiddage
Husk også at 1- og 2-bolde på weekend formiddage vil blive slået sammen til 3 og 4-bolde, for optimalt spilleflow på banen.
Begyndere - opstart af holdtræning og teori onsdag d. 6. april
Onsdag d. 6 april kl. 17-18 starter sæsonens første golfkørekort hold. Kurset løber over 5 gange, samme tid hver uge. Der er plads til 10 deltagere på holdet. Teori A er ligeledes i kalenderen d. 6. april kl. 19.00.
Tilmelding via kursusoversigten på www.valloe-golf.dk
Online booking af lektioner
Fra uge 14 åbnes online bookingen til golflektioner mv.
Golfens Dag d. 10. april - Gratis Burger
Vallø Golf holder Åbent Hus søndag d. 10. april fra kl. 12-14. Kender du en der kunne tænke sig at prøve at spille golf, så er d. 10. april en god dag at komme forbi os. Der er gratis undervisning, lån af udstyr og spil på Intermediatebanen denne dag. Hvis man er nybegynder og tilmelder sig via info@valloe-golf.dk, får man en gratis burger på dagen!
Vi har brug for frivillige hjælpere fra klubben på dagen. Send en e-mail til formand Jesper Larsen på formand@valloe-golfklub.dk.
Er du en god sælger?
Vallø Golf søger 5-10 personer til at hjælpe os med at sælge sponsorater – selvfølgelig mod betaling! Er du interesseret bedes du tilmelde dig til informationsmøde tirsdag d. 5. april kl. 18.00-18.30. Tilmelding sker på mail info@valloe-golf.dk . Mogens Birch-Larsen fra Consulteam kommer og give en peptalk om emnet.
Netværk, netværk, netværk…
Alle taler om det, og mange
gør også noget ved det. På den anden side er der også en hel del, der
endnu ikke har oplevet, hvor meget værdi man egentlig kan få ud af denne
form for personlig sparring, nye relationer, videndeling og
forretningsudvikling.
I Vallø Golf vil vi ikke bare tale om
netværk. Vi vil gøre noget ved det. Derfor inviterer vi dig til et
informationsmøde tirsdag, den 5. april, kl. 19.00, hvor en af vore
sponsorer og medlem af Vallø Golf Klub Mogens Birch-Larsen vil give dig
en orientering om de mange muligheder, du som virksomhedsejer eller
leder kan få ud af en investering på ca. 2-3 timer en gang om måneden.
Han betragter netværk som den lille virksomheds 'direktionsgang' og den
enkelte leders eller funktionschefs 'ressource- og videnbank'. Det er
her man henter inspiration, finder ny viden, sparring og udvikler
betydningsfulde relationer. Alt sammen noget der skaber værdi for enten
dig selv eller din virksomehed.
Mogens har mange års erfaring med
opbygning, udvikling og drift af netværk. Han arbejder i netværk både
som deltager, igangsætter og facilitator for bl.a. FEF Faxe
Erhvervsråds Forretningsnetværk, Di Ba Business Club, Lederne
Storstrømmens Ledernetværk, Ejerlederne, NKnet og O-N-E Officers Netværk
Erhverv.
Vi håber på, at dette møde vil være startskuddet til
Vallø Golfs Forretningsnetværk (VGF). Deltagelse i VGF er gratis for
sponsorer og medlemmer af Vallø Golf Klub. Du kan se mere om Mogens'
forretningsnetværk på http://www.consulteam.dk/forretningsomraader/netvaerk.html
På gensyn tirsdag, den 5. april, kl 19.00
Støttelotto 2011
Til sæsonen 2011 vil vi igen sælge
støttelodder, hvor overskuddet er beregnet til støtte for
golfaktiviteter i Vallø Golfklub. Vi udlodder de samme antal lodder, i
alt 200 lodder i det nye år. Man kan gøre dette på 2 måder. Man kan
indbetale kr. 50,- pr. nummer med angivelse af navn på Nordea konto:
2361 - 7562 813 645. Eller man lægger en kuvert i proshoppen´s
brevkasse ilagt kr. 50,- pr. nummer med angivelse af navn.
Med venlig hilsen
Støttelottoudvalget
Klubsekretæren orienterer
Generalforsamling 2011
Efter klubbens generalforsamling og bestyrelsens efterfølgende konstituerende
møde den 24. marts 2011 ser klubbens bestyrelse således ud:
Formand - Jesper K. Larsen
Næstformand - Jørgen K. Hansen
Kasserer - Helene Toppenberg
Klubsekretær - Hans C. Bech
Øvrige - Ove Kasper - Carl-Johan Huneck - René Langelund Larsen
Suppleanter - Susanne Petersen - Jan F. Hansen
Hole in one
DGU
har meddelt, at Nykredit har opsagt sponsoratet af Hole in one klubben
med udgangen af marts måned 2011. Der skal således ikke mere indberettes
til DGU, ligesom tilsendelse af diplom og bagmærke ophører. Men
selvfølgelig skal et Hole in one stadig markeres. Klubbens egen sponsor
Johnnie
Walker Diageo Denmark, der står for den obligatoriske flaske whisky,
fortsætter uændret, ligesom at spillerens navn, dato og hulnummer stadig
vil, fremgå af tavlerne i klublokalet.
Stof til næste nyhedsbrev? Send til pro@valloe-golf.dk. Der udsendes nyhedsmails 1-2 gange pr. måned
