Kom i gang med golf
Første gang på golfbanen?
Kom og spil pay & play på 9 hullersbanen. Alle kan spille uanset forkundskaber. Greenfee kr. 130/170 pr. dag hhv hverdag/weekend.
Introduktion
Kom til introduktion søndage kl. 9-10. Få lidt instruktion og spil 9 huller. Pris kr. 100 pr. person. Tilmeld dig i oversigten til højre.
Pro-lektioner
Du kan også booke en lektion hos en af vores PGA-instruktører, så du kan lære teknikkerne rigtigt. Pris pr. lektion fra kr. 160.
Golfkørekort
Lær at spille golf - tag et golfkørekort. Tilmeld dig som prøvemedlem og følg klubbens begynderforløb eller deltag på et intensivt dgu-kort weekendkursus. Begge forløb består af både praktisk og teoretisk undervisning. Prisen er kr. 1.250 pr. person. Se DGU's retningslinier omkring golfkørekort klik her...
DGU-kort - hvad er det?
Et dgu-kort er en slags certifkat på at du er golfspiller og medlem af en dansk golfklub. Dgu-kortet giver dig mulighed for at spille golf på stort set alle baner i hele verden, hvis ellers dit handicap tillader det. Et dgu-kort er altid bundet op på en eller anden form for medlemskab.
Handicap - hvad er det?
Handicap i golf er et udtryk for en spillers 'niveau'. En spiller kan normalt have et hcp fra 0 til 54. Hcp er udtryk for hvor mange ekstra slag en spiller må bruge på banen i forhold til en (professionel) spiller med hcp 0. En spiller med eks. hcp 18 må derfor bruge 1 slag mere pr. hul på hver af banens 18 huller i forhold til den 'professionelle' spiller.
Golfregler
Hvis du vil lære lidt om reglerne i golf, eller hvis du har tilmeldt dig et golfkørekort, så bør du kigge på denne side om golfregler.
Medlemskab - hvad passer til dig?
Overvejer du at blive medlem af klubben, så klik ind på vores prisoversigt. Vi tilbyder alle typer af medlemskaber lige fra et helt billigt medlemskab for kr. 155 pr. måned til den fulde pakke med mulighed for spilleret på 4 baner.
Spørg os
Kom forbi til en snak om mulighederne eller ring til os.


