En sjælden klub - uden venteliste!

Gårdmiljø i Vallø GolfVallø Golfklub blev stiftet i foråret 2004 og har i dag godt 1.250 medlemmer i mange forskellige medlemskategorier.


Vallø Golfklub er en klub med en hyggelig og afslappet atmosfære - et sted med plads til alle. Klubhuset er den gamle Elbækgaard med toppede brosten i gården. Her finder du både reception, golfbutik og en hyggelig café med opholdslokaler i gammeldags stil.

 

Klubben byder på mange gode aktiviteter for medlemmerne. Du kan eks. deltage i klubturneringer eller være med til dame-, senior- eller herreklubbens aktiviteter - eks en tur til vores svenske venskabsklub.

 

I løbet af sæsonen er det muligt at deltage på nogle lærerige halv- og heldagskurser arrangeret af vores PGA-proer.

Hvis du er helt ny inden for golfspillet har vi en kort 9 hullers bane, som du kan bruge med det samme.

 

For at du kan få adgang til 18 hullers langbanen kræver det dog, at du har DGU-kort (Dansk Golf Union) eller anden form for handicap registrering. Det kan du erhverve dig ved at følge et tilrettelagt undervisningsforløb, som består både af praktisk og teoretisk undervisning

 

Kurser & aktiviteter