Golfspiller på én weekend
- Intensivt DGU-kort weekendkursus
Niveau: Begyndere med lidt erfaring
Varighed: Lørdag-Søndag, fulddagseance begge dage, kl. 9-15/16
Antal
deltagere: 5-9
Har du svært ved at finde tid i din travle hverdag til at deltage i vores regulær begynderforløb over flere uger? Så tilbyder vi dig et alternativ til vores 6 ugers begynderforløb: Et intensiv weekendforløb. I løbet af weekenden undervises du i alle slagdiscipliner. Der afholdes turboteorimodul, hvor golfreglerne gennemgås, og dgu's regelprøve aflægges tilslut. Der er 9 hullers spilprøv om søndagen.
Alle elementer i DGU's og PGA's golfkørekort køres igennem. Se mere...
Hvornår?
Kurset kan oprettes efter aftale med grupper på min 5 deltagere. Hold i øvrigt øje med kursuskalenderen, hvor du kan booke dig på direkte. Kurserne afholdes ca med 14 dages mellemrum.
Pris
kr. 1.250,- pr. person
Hvem kan deltage - hvad kan du forvente?
Du kan deltage på kurset uanset om du har spillet golf i forvejen. Er du begynder, vil du lære meget i løbet af weekenden, men du vil måske ikke kunne bestå alle elementer i kørekortet. Evt. manglende godkendelse af delelementer følges der op på individuelt - typisk over et par gange eller tre. Er du i forvejen pay & play spiller eller er du rigtig god til andre typer af boldsport og har derfor generelt nemt ved at tilegne dig nye sportsgrene, så kan dette kursus være velegnet for dig. Og det er derfor nogenlunde realistisk at du kan bestå alle elementer i golfkørekortet i løbet af weekenden. På kurset aflægges der slagprøver i de forskellige slagdiscipliner, DGU's regeltest skal beståes, og banespillet skal gennemføres til hcp 54 eller bedre.
Forberedelse til kurset?
Sæt dig ind i golfreglerne - gennemse vores materiale om golfregler.
Book evt. en individuel pro-lektion i ugerne op til kurset, så du lige bliver introduceret for grundprincipperne i golfsvinget.
Spil nogle runder på vores 9 hullers intermediatebane.
DGU-kort
Når golfkørekortet er bestået, bliver man godkendt til at kunne få udstedt DGU-kort. Det kræver medlemskab af en dansk golfklub at få udstedt dgu-kort.
Tilmelding
Benyt kursusoversigten på hjemmesiden.
Betaling og betingelser
I ugerne op til et kursus udsendes der program og info om betaling mv.. Evt. afbud skal skal ske min. 14 dage før kursusstart.
Vil du vide mere?
Kontakt PGA-pro på mail pro@valloe-golf.dk
