August Nyhedsbrev
Nyt fra Vallø Golfcenter
- Dragør Golfklub har meddelt os at medlemmer af Vallø Golfklub kan spille
greenfee på Dragør Golfklubs bane for kr. 200/250 på hverdage/weekend.
- Div. renoveringsopgaver er nu endelig blevet færdige efter store
forsinkelser pga. den strenge vinter. Mange ihærdige sjæle har på det
seneste lagt deres kræfter i forskellige projekter, bl.a. gårdspladsen,
"Hønsehuset" og andre forskellige projekter der har medvirket til at givet
Vallø Golf en "ansigtsløftning".
Leif Holmenlund
Vallø Open
Søndag d. 11 Juli blev Vallø Open afholdt i strålende vejr og med rekordtilmelding af 139 spillere heraf 27 spillere fra fremmede klubber.
Præmiebordet var imponerende med præmier udover det sædvanlige og derudover var de 2 hole-in one præmier på hul 6 og hul 13 med til at gøre turneringen til den største enkeltturnering i turneringsudvalgets historie.
Vi har efterfølgende fået megen ros for turneringen, banen og vores faciliteter m.m fra alle sider og der skal her lyde en stor tak til alle de der hjalp til både før, under og efter turneringen så vi kunne gennemføre dette arrangement til alles tilfredshed.
Der er ingen tvivl om at det bliver svært at leve op til succesen, men vi vil selvfølgelig forsøge at gøre det endnu bedre til næste år, idet turneringen helt sikkert vil blive et tilbageværende punkt på vores turneringsplan.
Endnu engang tak til alle der var med til at gøre dagen til noget særligt.
Bane & turneringsudvalget
Banetoiletprojektet
Nu er tegningerne færdige, kablerne fre SEAS-NVE er leveret, så nu kan vi komme videre med projektet.
Tegningen kan ses ved opslag i klubhuset samt i mellemgangen til drivingrangen.
Gravetilladelsen er blevet rykket grundet afholdelse af Vallø Open, samt høst af afgrøder på de tilstødende marker og gælder fra d. 1 August til 1 November.
Mandag d. 2 August blev det første byggemøde afholdt hvor man så på den endelige placering af bygning samt stier ind til selve huset.
Skulle der være nogle der har tid og lyst til at hjælpe til med bygningen af huset, lægning af fliser eller evt. sponsering af enkelte bygningsdele kan man ringe til mobil: 21132623 eller maile på: huneck@mail.dk og i vil blive kontaktet hurtigst muligt.
Carl-Johan Huneck
Jeg kan ikke finde min bold – hvad nu ?
Ovenpå en spændende dag som dommer på turneringen Vallø Open er jeg, på baggrund af en kendelse afsagt i turneringen, blevet opfordret til at opfriske reglerne omkring tabt bold, bold out of bounds og uspillelig bold.
Du kan ikke finde din bold.
Hvis du ikke kan finde og identificere din bold indenfor 5 minutter efter du er begyndt at lede efter den er bolden tabt og der er nu kun én mulighed – en ny bold skal spilles derfra hvor den tabte bold sidst blev spillet. Dette koster 1 straffeslag. Regel 27-1c
Du slår bolden out of bounds.
Hvis du slår sin bold out of bounds er der ligeledes kun én mulighed – en bold skal spilles derfra hvor bolden der gik out of bounds sidst blev slået. Dette koster 1 straffeslag. Regel 27-1b
Du kan altså ikke droppe en bold ved det sted hvor bolden gik out of bounds eller hvor du mener den bold du ikke kan finde skulle være. Den går ikke. Dropper du en bold der og slår til den koster det 2 straffeslag oveni og du skal rette fejlen ved at slå en bold fra det korrekte sted – altså derfra hvor den oprindelige bolden sidst blev spillet fra.
Uspillelig bold.
Det skal lige slås fast at for at du kan dømme sin bold uspillelig SKAL du finde din bold. Hvis du ikke kan finde din bold skal du derfor gå frem efter Regel 27-1c som beskrevet ovenfor.
Hvis du finder din bold og du mener det ikke er muligt at spille den som den ligger har du mulighed for at dømme den uspillelig. Det koster 1 straffelag at dømme sin bold uspillelig og du vil nu have 3 muligheder:
- Spille en bold fra det sted hvorfra det sidste slag blev slået.
- Droppe en bold indenfor 2 køllelængder men ikke nærmere flaget fra det sted hvor bolden ligger.
- Droppe en bold bagud på linjen flag-bold. Der må droppes ligeså lagt bagud som du ønsker.
Som et eksempel kan nævnes at hvis du på hul 7 slår dit drive op i træerne på venste side af fairway og ikke kan finde din bold er den eneste mulighed du har at spille en ny bold fra teestedet – med 1 straffeslag. Bolden kan jo ikke dømmes uspillelig hvis du ikke kan finde den.
Jeg håber dette lille indlæg kan være med til at rette op på eventuelle misforståelser omkring Regel 27 og Regel 28 (uspillelig bold).
Mogens Rafn
DGU dommer
Kørsel med buggy
Hermed en bøn til de personer der af en eller anden grund lader sig transportere rund på banen i buggy.
Prøv at tage så meget hensyn til banen som muligt, idet det ikke er alle steder der egner sig til kørsel med et tungt køretøj, ud over den nødvendige kørsel foretaget af vores greenkeepere.
Kørsel tæt på green er selvfølgelig forbudt og det gælder især kørsel mellem greenbunker og green, samt søer og greens.
Derudover er det heller ikke tilladt at køre på det tætklippede areal foran greens (forklæderne) samt al kørsel i den høje rough for at lede efter en bold ( det er forøvrigt rigtigt svært af finde bolde på denne måde)
Hvis alle tager disse hensyn undgår vi unødig slitage på vores dejlige bane til glæde for alle.
Carl-Johan Huneck
"Støt brysterne" 2010
Sæsonens ”Støt brysterne”-kampagne blev skudt i gang med årets Pink Cup-turnering søndag d. 30.maj, hvor det ifølge kalenderen skulle have været lunt
Forårsvejr med sommeren stående for døren. Men nej. I stedet måtte de desværre kun 14 deltagere finde huer og halstørklæder frem igen, og regntøjet blev
Testet for tæthed. Havde det ikke været for det gode formål, var alle blevet hjemme inden døre!! Det var 14 våde, men seje kvinder, der endelig kunne bænkes
Omkring Pias lækre kalkungryde og uddeling af de velfortjente præmier.
Som vinder i A-rækken blev Anne Marie Jensen med 36 point, nr. 2 Helene Toppenberg med 33 point og bedst på bagni og Jette Kasper nr. 3 ligeledes med 33 point.
Som vinder i B-rækken blev Annette Persson med 26 point, nr. 2 Rita Andersen med 22 point og nr. 3 Ellis Jensen med 20 point.
Vinder af tættest på hul blev Lena Jørgensen og
Vinder af længste drive blev Ellis Jensen.
Som noget nyt i år har Kræftens Bekæmpelse introduceret Pink Cup Prisen , og selvom man siger, at al begyndelse er svært, var det let at finde den første
Modtager, nemlig Helene Toppenberg for hendes utrættelige engagement – også med Pink Cup- og store hjælpsomhed, som vi alle nyder godt af, også vi - Ellis
Jensen, Inge Sydbo og Grethe Lolck – som nystartet Pink Cup-komite` fik hjælp til indtastning af scorekort. Tak for det og stort tillykke.
Tak også til alle deltagere for opbakningen, ligeledes ved arrangementet Golf og Grill. Vi i komiteen glæder os til sæsonens tiltag til fordel for kampen mod brystkræft
Og modtager gerne gode ideer fra medlemmerne i vores dejlige golfklub.
PS Lotteriet til fordel for ”Støt Brysterne” er nu godt i gang. Se på opslagstavlen i mellemgangen, hvor gevinstliste og trækningstidspunkt er offentliggjort
På udvalgets vegne
Grethe Lolck
Golf og grill
Grill & Golf blev afholdt lørdag den 12. juni i regn, slud og voldsom blæst
20 par var tilmeldt og de første 2 par blev sendt afsted kl. 10.
Det gik langsomt derudaf da vi alle kæmpede os frem igennem voldsomme
vindstød af stormstyrke.
Indimellem stod det ned i stænger, så skinnede solen og bukserne blev
tørre, for dog igen at blive gennemblødte af næste byge.
Men der er jo ikke noget der hedder dårligt golfvejr og alle var klædt
godt på og vi fik den indvendige varme hos
Carsten der sad og ventede med shots, kaffe og andet godt ved hul 12.
De 18 huller tog noget længere tid end ellers, men alle spillede deres
bedste og med godt humør.
Kl. 18.30 mødtes vi igen for at sætte tænderne i det velstegte svin med
tilhørende lækre salater fra Cafeén
Derefter var der præmieoverrækkelse med fine præmier og mange
overraskede modtagere af disse.
Traditionen tro bestod desserten af Irish Coffee og lagkager og i år
også af Rabarbersmuldrekager med rabarber
af egen avl.
Aftenen fortsatte med hyggesnak og dans.
Arrangementudvalget takker alle deltagere for deres gode humør der var
med til at gøre også denne dag til en fantastisk dag.
På udvalgets vegne
Marianna Møller
Støttelotto
Her inden den sidste ordinære turneringsrunde for vore 3 turneringshold er det tid at gøre status over solgte lodder til vores støttelotto.
Der er pr. 1 August kun solgt knapt halvdelen af lodderne og det betyder at vi næste sæson ikke kan støtte projekter og enkeltpersoner samt grupper, juniorerne, elitespillerne på samme niveau som iår.
Så hermed en opfordring til at støtte sagen ved at købe et lod der max. kan komme til at koste kr. 275,00 når sæsonen er slut. Gevinstmulighederne er relativt store da der kun er 200 lodder og 32 meget flotte gevinster.
Lodderne kan købes af Formanden Jesper Larsen, Helene Toppenberg. Marianna Møller, Ove Kasper og Carl-Johan Huneck samt Pia i cafeen.
Carl-Johan Huneck
Herreeliten vandt oprykningskampen til 3. division
Søndag d. 8. august blev der i silende regn afholdt oprykningsmatch mellem Vallø og Harekær. I den første match i Harekær var resultatet blevet 7-7, så der var lagt op til en spændende dyst. Hjemmebanefordelen og vejret gjorde åbentbart at Vallø spillerne havde overtaget. Alle kampene blevet nemlig vundet, så slutresultatet blev 14-0.
Godt gået og tillykke til holdet!
1. holdet har i sæsonen bestået af følgende spillere:
Thomas Nielsen, Frederik Frost, Troels Østergaard, Mikkel Ring, Andreas Hansen, Flemming Mertz, Mikkel Holm, Morten Kasper, Christian Holst og Ivan Gress.
Short Game Kursus d. 22. august
Kom og få pudset dit korte spil af. Søndag d. 22/8 kl 9-12 er der både chip, pitch, bunker og putting på programmet.
Tilmelding via oversigten.

